Velkommen til The No Crisis Blog!

Der findes ingen magisk kugle, der kan gøre kål på bæstetHej med dig!

Denne blog vil se på alle de forskellige ting, der er nødvendige at overveje, inden man begynder på projekter eller forandringsprocesser. Mange af disse ender i fiasko. Hvad er grunden? Der er masser af grunde, desværre, så der findes ikke en enkelt magisk kugle, der kan slå bæstet ihjel én gang for alle – beklager!

Men der hersker et antal misforståelser og almindelige fejl, man bør undgå, hvis projektet eller processen i det mindste skal have en chance. Og dette er vad bloggen handler om. Sådanne gode og fornuftige ting, man kan tænke over.

Og nu vi taler om at tænke: projekter og forandringsprocesser bliver ofte sat i gang uden mange overvejelser. Og uden megen analyse. Så forskellige mennesker i organisationen bevæger sig i forskellige retninger, fordi de alle tror at de ved, hvad der skal gøres – og at de andre tager fejl. Mange konflikter opstår undervejs, og disse fører ofte til en krise, som kunne have været undgået med en indledende analyse. Jeg er særligt glad for at bruge systemtænkning, for eksempel Soft Systems Methodology, til at afdække områder med uenighed og etablere overensstemmelse mellem folk, inden man starter noget projekt eller nogen forandringsproces. Denne blog vil diskutere hele dette analyseområde.

Når en organisation er forandringsparat, når den er en lærende organisation, er den tilsyneladende meget bedre til at håndtere forandring – og projekter. Måske ikke så overraskende, men stadig interessant. Så denne blog vil behandle den lærende organisation og hvordan man etablerer en åben og ærlig læringskultur.

Og hvad sker der når et projekt etableres som en isoleret aktivitet, der kører helt udenfor synsvidde af den daglige drift – blot for at slutte en skønne dag med at levere et produkt af en eller anden slags? Ingen ud over projektteamet føler nogen form for forpligtelser overfor produktet, og succesen udebliver, selv om projektet måske nok isoleret set var en succes. Så denne blog vil se på, hvordan man kan arrangere et projekt på en bedre måde.

Lean, Six Sigma, ITIL og mange andre ledelses- og kvalitetsmetoder og -ideologier bliver “implementeret” i organisationer overalt. Ofte på kommando fra topledelsen med fokus på en afdeling ad gangen og høstende de lavt hængende frugter gennem simple værktøjer. Og derefter sker der intet. I det mindste ikke noget, der involverer den almindelige medarbejder, som nemt kan føle at han eller hun er blevet skrevet ud af ligningen, mens lederne og konsulenterne har endeløse rækker af møder og kun i ny og næ måler noget eller fortæller, hvordan man skal flytte en maskine. Bloggen vil komme ind på, hvorfor dette ikke kan føre til noget godt.

Og endeligt vil bloggen diskutere et udvalg af emner omkring Process Excellence generelt, sammen med specifikke – og sommetider tekniske – detaljer om en eller anden metode eller et værktøj.

Bloggen var oprindeligt på engelsk, nu også på dansk. Det er ikke alle artikler, der findes på begge sprog, så det kan godt betale sig at tjekke det andet sprog, hvis man føler sig hjemme i det.

Og hvem skriver dette? Jeg hedder Jørgen Winther, tidligere ejer af The No Crisis Company – et nu lukket konsulentfirma i dejlige København.

Jeg ser frem til at møde dig, tale med dig, lytte til dine kommentarer og dele viden!

Med venlig hilsen,
Jørgen

Dette indlæg blev udgivet i Blog, Forandring, ITIL, Lærende organisation, Lean, Magisk kugle, Metode, Projekt, Six Sigma, Soft Systems Methodology og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar